Formålet er, at de anvendelige resultater af de seneste års forskning, udvikling og demonstration indenfor økologisk produktion videndeles med konsulenter og landbrugsskolelærere.
Formålet er at fremme produktion og afsætning via fokuseret efteruddannelse i økologi for konsulenter og landbrugsskolelærere. Efteruddannelsens deltagere gennemgår en omfattende kompetenceudvikling indenfor rådgivning og undervisning i økologisk produktion og relaterede emner.
Således uddannes landbrugsskolelærerne til fuldt opdaterede, inspirerende undervisere i økologi, der både kan tilgodese de nye hovedformål om økologi og bæredygtighed i landbrugsuddannelsen, de nye undervisningskrav til økologi i 1. og 2. hovedforløb, samt støtte elever, der vælger økologiske emner i Produktionslederuddannelsen, Virksomhedslederuddannelsen og i Agrarøkonomiuddannelsen.
Konsulenterne gives konkrete, veldokumenterede værktøjer til at fremme de økologiske producenters produktion, produktkvalitet og afsætning.